Den ultimative MANTLE-guide til kropspleje

Eftersom huden er kroppens største organ, er det vigtigt at passe på hele kroppen – og ikke kun selve ansigtet. Vores innovative kropsplejeformler indeholder ingredienser af en høj kvalitet, der giver resultater for hele kroppen. Her får du en omfattende guide, der vejleder dig gennem din kropsplejerejse.
Eksfoliering for en glattere og mere ensartet hud
Eksfoliering er et vigtigt trin i enhver kropsplejerutine, hvis du stræber efter en silkeblød hud. At fjerne døde hudceller hjælper også dine fugtgivende produkter med at trænge bedre ind i huden og udføre deres arbejde.
En af vores tidligste lanceringer, The Hot Ex, er en varmende body exfoliator. The Hot Ex indeholder naturligt afledte mikroperler, der effektivt fjerner døde hudceller gennem mekanisk eksfoliering. Formlen skaber en varm fornemmelse på huden, hvilket øger cirkulationen for en sund glød. I kombination med nærende Q10, MCT-olie, havtorn og rosmarinekstrakt efterlader denne formel din hud sensationelt glat og gennemfugtet. Massér den ind i den tørre hud, inden du går i bad. Formlen får en mælkeagtig tekstur, der er nem at skylle af, når den kommer i kontakt med vand. Dette er en formel, der bare skal prøves, og når du først har prøvet The Hot Ex, kan du slet ikke undvære den.
Et af vores nyeste produkter, The Miracle Fluid, er derimod et eksfolierende ansigts- og kropsserum, der er beriget med mandelsyre og lactobionsyre. Den blide, men effektive kemiske eksfoliering hjælper med at minimere forekomsten af tilstoppede porer, indgroede hår og keratosis pilaris. Den hurtigtabsorberende formel indeholder også en ultra-hydrerende kombination af hyaluronsyre, panthenol og E-vitamin. Huden efterlades superglat og hydreret. Påfør den når som helst på en tør hud, enten alene eller efterfulgt af en såkaldt cocooning fugtighedscreme.
Hvilken eksfolierende formel du foretrækker, afhænger helt og holdent af dine personlige præferencer, og du kan altid bruge begge produkter. Vi anbefaler, at du bruger The Hot Ex en gang om ugen, mens The Miracle Fluid kan bruges dagligt.
Kropscremer og lotions for en blød, fugtet hud
Præcis som vores ansigter har kroppen gavn af fugt, især hvis du jævnligt går i bad eller blot har tør hud.
The Whipp er en prisvindende og ultra-nærende fugtighedscreme, der er beriget med vores egen hudbarrierebeskyttende mBarrierTM Complex, sheasmør, hyaluronsyre og allantoin. Den piskede, cremede konsistens med den karakteristiske citrusduft efterlader din hud blød og gennemfugtet.
The SOS Lotion er en let, men fugtgivende lotion med beroligende egenskaber. Formlen indeholder genoprettende botaniske ingredienser såsom ultra-hydrerende aloe vera, beroligende calendula og kølende mynte, der giver en øjeblikkelig lindring for en solstresset, kløende eller irriteret hud.
Kropsolier, der giver hele kroppen glød
Hvis du vil have en strålende hud fra top til tå, er The After Glow produktet, du skal gå efter. Den hurtigtabsorberende og nærende olie indeholder lysreflekterende pigmenter, der giver din hud den solkyssede glød, vi alle drømmer om. Den indeholder også squalane, chiafrøolie og E-vitamin, der giver en rig næring, genopbygger en tør hud og forebygger en mat hud.
The Body Retinoil er et andet nyt produkt. Det er en fornyende målrettet løsning, der øger elasticiteten, opstrammer huden og bekæmper pigmenteringer. Den kraftfulde formel indeholder HPR (en avanceret retinoid), bakuchiol og broccoli-frøolie for at øge celleregenereringen og fornyelsen. Påfør produktet på målrettede områder før sengetid, eller brug det sammen med SPF i løbet af dagen.
Lad os ikke glemme hår og hænder
På grund af (forhåbentlig) hyppig håndvask har vores hænder en tendens til at blive lidt ekstra tørre. The High Five er en barrierebeskyttende håndcreme beriget med vores eget mBarrierTM Complex, ceramider og sheasmør. Formlen trænger hurtigt ind i huden uden at efterlade fedtede rester – perfekt til regelmæssig, daglig påføring.
Når man taler om hudpleje, kan man ofte glemme håret og hovedbunden. Det gør vi dog ikke. The Dream Hair er en reparerende og fugtgivende hår- og hovedbundsbehandling designet til at give dit hår nyt liv. Den fungerer som en nulstillingsknap til dit hår med en blanding af hyaluronsyre, kokosfrugtekstrakt, guarana og økologisk broccoli-frøolie. Formlen balancerer og beroliger hovedbunden, mens den nærer og fugter længderne for resultater, der gør dig klar til at flippe håret som en ægte supermodel.
Uanset hvad din huds behov er, har vi dig dækket (bogstaveligt talt). Og der er mere på vej, så hold godt øje.
Dit intimområde fortjener det bedste
Der er én bestemt del af kroppen, der fortjener ekstra meget kærlighed, og det er underlivet. Skeden klarer ofte sig selv og har ikke brug for så meget hjælp mht. hygiejne. Et varmt bad og diverse sæber kan dog skabe en ubalance i underlivet, og derfor er vi hos MANTLE nu klar med The Pussy Collection. Den består af de tre produkter: The Get Wet, The Pussy Smooch og The Big O.
The Get Wet er en intim bruseolie fremstillet af 99% naturlige ingredienser. Det er vores blide, fugtgivende alternativ til sæbe. Påfør et par dråber til vulvaen i forbindelse med brusebadet, så du låser fugten og skaber den nødvendige balance i intimområdet. The Pussy Smooch er en fugtgivende intimbalsam, der kan påføres når som helst, når du ønsker at fugte huden efter vask, barbering, eller når du oplever tørhed. Sidst, men ikke mindst er The Big O en stimulerende sexolie, der giver et godt glid på den bedst tænkelige måde.